DIRKETØS

Et eventyr om at leve enkelt, lytte til sit hjerte og møde verden

 
 

Forestil dig, at du tør. At du er modig nok til at bytte hverdagen og visheden ud med foranderlighed og frihed. Ida Tin, datter af Nina Rasmussen og Hjalte Tin, gjorde det. 


En dag beslutter Ida Tin, at hun vil bytte sit trygge liv i København med lejlighed og venner ud med en anden slags liv: En dogmetilværelse med færre elementer, færre ting og mindre støj. Ida Tin tager alene til USA, hvor hun vil rejse let med sit telt og sin motorcykel og sove under stjernerne i ørkenen. Hun vil øve sig i at være alene med sig selv og i at træne sin modighedsmuskel. Men fra dag 1 udfordres hendes projekt: Hun møder en mand, hun forelsker sig vildt i, og står pludselig over for valg, der i den grad kræver en veltrænet modighedsmuskel.


DIREKTØS er en bog om, hvordan man også kan leve sit liv. Om at bytte sikkerhed for frihed, og om hvilke omkostninger byttehandlen har. Om kærlighed, seksualitet, materialisme og om drømmen om det ideelle familieliv. Det er en anderledes rejsebog fyldt med skæve eksistenser, iskolde nætter i telt, trailerparkromantik, ørkenvind og kriblen i gashåndtaget – alt sammen i selskab med en inspirerende ung kvinde, der har valgt at tage livet i egne hænder. 

”Fantasikulissen var et landskab med rød jord, høj himmel og bjerge som dem cowboys 

rider rundt imellem. Idéen om stilhed lokkede.


Ida Tin er undfanget på en motorcykeltur, født i 1979 og har som barn rejst over hele verden med sine forældre Hjalte Tin og Nina Rasmussen. Hun er uddannet projektleder fra KaosPiloterne, medlem af Kvindelige Eventyrere og driver sammen med sin far  motorcykelrejsefirmaet MotoMundo, hvor Ida har titlen DIREKTØS. Har de sidste par år levet et transitliv i USA og Danmark med afstikkere til Cuba, Mexico, Mongoliet og Vietnam. Ida Tin er netop blevet optaget i Kvindernes Blå Bog. Direktøs er hendes første bog.   


DIREKTØS 

- Et eventyr om at leve enkelt, lytte til sit 

hjerte og møde verden 


Omslagsgrafiker: Harvey Macaulay, 

Imperiet 

ISBN: 978-87-638-0541-4 

195 sider, 249,95 kr. 

Udgivelsesdato: 7. september 2009 


Bogen kan købes i din lokale boghandler eller på nettet, f.eks. her: www.saxo.com

Ida debuterer med bogen Direktøs