FOREDRAG
FOREDRAG
28 år gammel, med motorolie i blodet, besluttede Ida Tin at bytte københavnerlivet væk, for at arbejde fra sin motorcykel ude i Amerikas ørkener. Ud over telt, den bærbare computer og motorcykel, var en satellit-terminal det eneste inventar i det mobile arbejdsværelse.
Nu, efter to år i transit uden fast bopæl, fortæller Ida om rejsen. Ikke kun den der handler om at være iværksætter uden fast adresse, men også den indre rejse. Hun byttede sit almindelige liv væk for at finde en enklere og mere eventyrlig måde at leve på. Det har betydet mange modige valg og mange fravalg. Det er historien om at turde følge sit hjerte og vælge anderledes end vennerne der køber hus og har fast indkomst.
Idas historie viser ikke kun en usædvanlig iværksætterprofil, men en ung kvinde der har modet til at træffe radikale valg. En ærlig fortælling om eventyrets wow-oplevelser, og al angsten der følger med. Hvis vi vil, og har modet, så er eventyret altid en mulighed som ligger lige for.
Foredraget
Ida viser billeder fra livet i sit mobile arbejdsværelse -ørkenerne i USA, og fortæller til. Efter en kort pause åbens op for spørgsmål og kommentarer til livet som iværksætter på to hjul og byttehandlen. Billeder, pause og sprøgsmål varer ca 2 timer i alt.
Pris efter aftale.
Baggrund
Ida er vokset op på motorcykel, som barn af globetrotterne Nina Rasmussen og Hjalte Tin. Siden hun var et år gammelt har hun sammen med forældrene og sin storebror Emil rejst jorden rundt flere gange. Og siden hun som attenårig kørte Mexico rundt på sin egen motorcykel har hun blandt mange andre steder besøgt Atacama ørkenen i Chile, verdens tørreste -på to hjul naturligvis!
Sammen med sin far Hjalte Tin, ejer Ida motorcykelrejse-firmaet Moto Mundo der på fjerde år tager motorcykelister med ud i verden til steder som Mongoliet, Cuba, Chile, Sydafrika, USA mv.
Udkommer med bogen Direktøs, på Rosinante september 2009.
Er optaget i Kvindernes Blå Bog 2009.
Medejer og direktøs i Moto Mundo -bike tours Aps
Udannet KaosPilot 2003.
Medlem i Kvindelige Eventyreres Klub
Har ud over de nævnte steder rejst i Kina, Indien, Afrika, Europa mv.
Desuden har Ida skrevet for en række magasiner og holdt foredrag mange forskellige steder; alt fra Rotary-, motorcykel-, og erhvervsklubber til biblioteker og på rejsemesser.
Bestilling:
Send en email eller ring til Ida på tel 2383 8073
Ørkenen som arbejdsværelse